gg123

Kender du det – du har været ude og løbe en lang tur eller haft en hård træning i fitnesscentret. Da du kommer hjem, opdager du, at mascara, foundation og blush er løbet ned af ansigtet og har lavet lange farverige striber i hele dit ansigt, fordi du (indlysende nok) sveder en del, når du træner? Det er ikke ret lækkert, og det er også temmelig skidt for huden – og det kan også give nogle rigtigt ærgerlige pletter på dit træningstøj på den lange bane.

Men det er der råd for. Læs mere her.

Undgå makeup, når du træner

Det allerbedste er faktisk, hvis du helt undgår makeup, når du skal træne. Det er selvfølgelig rart at føle sig smuk, selv når du skal ned og træne – men du er altså også smuk uden makeup. Det er strengt taget ikke nødvendigt at sminke sig, når du skal ned at træne. Og det er faktisk heller ikke særligt godt for din hud. Mascara kan gå an, da det værste der kan ske, er at det løber ned af kinderne på dig.

løb

Men foundation, pudder og blush er rigtigt skidt for din hud, når du træner. Når du får det varmt og begynder at svede, så slapper huden af og porrerne åbner sig. Det betyder, at din foundation, pudder og blush kryber ned i de åbne porrer og skaber urenheder og ujævn hud. Det kan således ret hurtigt vise sig at være en virkelig dårlig idé at træne med makeup på.

Brug træningsvenlig makeup

Hvis du kommer direkte fra arbejde, eller bare ikke er klar til at træne uden makeup på, så forsøg at begrænse omfanget af makeup så godt som muligt. Hvis du kan undgå foundation og pudder helt og nøjes med mascara, vil det være bedst. Alternativt kan du overveje at rense huden af lige inden, du skal ind til træning.

Hvis det slet ikke er muligt for dig at træne uden at have den fulde makeup på, så gå efter den vandfaste makeup, så du forhindrer alt for meget nedsmeltning af din makeup. Dermed minimerer du også omfanget af makeup, der kryber ind i dine porrer, og du ligner heller ikke en træt panda med sorte øjne, når du er færdig med at træne.

Husk afrensning

Uanset om du bruger makeup eller ej under din træning, så sørg for at foretage en afrensning af din hud hurtigst muligt efter endt træning. Afrensning skal helst ske, inden din hud når at blive nedkølet. Her vil dine porrer nemlig lukke sig i, og så er makeup, snavs og urenheder fanget i åbningen. Træner du i fitnesscentret, så medbring din daglige afrensning, så du kan klare afrensningen, inden du tager hjem. Husk også en god, let og oliefri fugtighedscreme. Så minimerer du risikoen for urenheder i huden efter træningen.