gg123

Der kan være mange forskellige årsager til at man ønsker sig plastikkirurgi. Men om det er af helbredsmæssige eller kosmetiske årsager, er i bund og grund irrelevant – det vigtigste er såmænd at klinikken man går til for at få hjælp, har styr på hvad de laver. Og det har Rhinoklinikken. De tilbyder alle former for behandlinger, undersøgelser og operationer indenfor næse- og bihulekirurgi, og har dygtige og erfarne speciallæger. Så lige gyldigt hvad grunden er til at du ønsker behandling, vil du være i gode hænder.

Glad kvinde efter næseoperation med plaster på næsen

Ydre næse

Der findes forskellige slags næseoperationer, alt efter hvilket behov patienten har. Det kan være du er utilfreds med hvordan din ydre næse ser ud, enten på grund af noget medfødt eller noget som et tidligere brud der ikke er helet pænt. Det kan du få ordnet hos Rhinoklinikken. De tilbyder diverse operationer for ydre næse, såsom fjernelse af en udtalt bule på næsen eller operation for skæv næse. Der er også mulighed for at kombinere forskellige operationer, hvis du har flere problemområder som du gerne vil have gjort noget ved. Dvs. at hvis du har begge ovenstående problemer, kan du faktisk få dem ordnet på samme dag.

Bihuleoperation

Bihulerne er et kompliceret system af små slimhindebeklædte hulrum. Enhver af disse hulrum kan have aflukningsproblemer, som blandt andet kan give tryksmerter i ansigtet og hovedpine. Hvis denne tillukning fortsætter i en længere periode, kan det medføre bihulebetændelse. Hvis det er problem du oplever gentagne gange, kan det være en stor hjælp at få foretaget en bihuleoperation, da nogle oplever at infektionen, og dermed bihulebetændelsen, bliver kronisk. En kronisk infektion der fører til bihulebetændelse, er nemlig svær at behandle med antibiotika. Operation foretages med kikkert, hvilket vil sige, at der ikke vil være nogen synlige ar.

Operationsbord med instrumenter på

På selve operationsdagen

Når du har været til konsultation og fået fastlagt en dato for indgrebet, så er der nogle ting du skal gøre som forberedelse, inden du dukker op. Dette er fælles for alle operationerne. Du skal selvfølgelig følge de retningslinjer du får ved forundersøgelsen. Det kan være sådan noget som hvor længe i forvejen du skal være fastende og tørstende. Du skal også have været i bad og have vasket hår på operationsdagen. Derudover må du ikke have makeup, neglelak eller kontaktlinser på når du møder op. Det er desuden en god ide at efterlade værdigenstande hjemme, så vidt muligt.