Kender du til problemet med pladsmangel? Har du svært ved at finde et godt sted til dit træningsudstyr og tøj? Mangel på plads skal ikke være en undskyldning eller udfordring for at komme i gang med træningen, og derfor får du her lidt tips og råd til hvordan du kan skabe mere plads til træningsudstyret. Det kan både klares med større og mindre ændringer i hjemmet.
En seng med opbevaringsrum
Det er næsten fjollet ikke at udnytte den plads man har under sengen. Nogen bruger bedrollers til at rulle ud og ind, men det giver ikke altid det mest stilede udtryk. Heldigvis kan man få senge, med indbyggede skuffer og rum. Så kan du have plads til alt det udstyr du måtte bruge i forbindelse med din træning. Det kunne for eksempel være løbeskoene, som måske er lidt lugtende at have stående fremme? Det kunne også være håndvægte eller sportstøj. Uanset hvad er der mulighed for at have det hele samlet i en skuffe under sengen.
Derudover vil en ny seng heller ikke være dårlig for din nattesøvn. Når man træner, er det vigtigt at restituere og hvile sig. Går du ud og investerer i senge med opbevaring, så kan du lige så godt finde en seng som passer til dine behov. Her kan du spørge dig selv: Hvilken seng giver mig bedst støtte, så jeg kan hvile godt ud om natten?
Det foldbare udstyr
En anden god idé til dig der ikke har så meget plads, kunne være en god træningsbænk. Med en træningsbænk har du mulighed for at lave mange forskellige øvelser, hvilket kan være med til at styrke din muskulatur. Ved at købe en bænk, behøver du derfor heller ikke at købe store pladskrævende maskiner, da du kan komme rigtig langt med bænken og nogle håndvægte.
Mange træningsbænke kan i dag klappes sammen, hvilket betyder at du nemt kan gemme den væk, når du er færdig med at bruge den. Bænken kan blive lige så flade som et strygebræt, og så er det jo ingen sag at lægge den ind i skabet eller i skuffen under sengen.