gg123

Hvis du gerne vil i gang med at løbe, er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du starter langsomt op, så du ikke overanstrenger dine muskler og led. Du skal også sørge for at lave nogle strækøvelser, efter at du har løbet. Herudover er det vigtigt, at du løber i nogle sko, som har en god affjedring. Hvis du sørger for at starte nænsomt op, og hvis du sørger for de rigtige løbesko, kan du undgå skader, som kan forsinke dine fremskridt.

Kvinde strækker ud efter løb

Start langsomt op

Når du har besluttet dig for at komme i gang med at løbetræne, er du sikkert ivrig efter hurtigt at opnå nogle gode resultater. Du skal dog være opmærksom på, at det er vigtigt, at du starter langsomt op og lytter til din krops signaler. Du kan i løbet af ganske kort tid få en meget bedre kondi. Dine muskler vil også relativt hurtigt blive stærkere og mere udholdende. Derimod skal dine sener og led bruge længere tid på at blive stærkere. 

Specielt knæene kan være sårbare. Hvis du først får pådraget dig en knæskade, kan der gå lang tid, før knæet regenererer, så du kan løbe igen. Så tag den med ro og start langsomt op med din træning. Kroppen skal have tid til at regenerere. Husk også at lave nogle strækøvelser, så dine muskler bliver strakt ud, efter at du har løbet. 

Loebesko

Brug løbesko med en god affjedring

Det er en rigtig god investering at købe dig nogle gode løbesko. Det er vigtigt, at skoene har en god affjedring, så de aflaster kroppen for stød. Hvis du tager ud i butikkerne på singles day, er der stor chance for, at du kan finde et rigtig godt tilbud. 

Løb er en bevægelsesform, hvor kroppen bliver udsat for stød, hver gang du lander på foden. Derfor er det vigtigt, at du vælger nogle sko, som kan tage af for disse stød og på den måde skåner din krop. Det kan være afgørende for at undgå eksempelvis knæskader. Især hvis du løber på asfalt, skal du være meget opmærksom på, at skoene har den optimale affjedring.